Avl og Opdræt

Af: Avlrådsgiver Kamilla Jensen

Avl og opdræt med stamtavler er ikke bare en parring mellem to hunde af modsat køn for at producere hvalpe. Nej, opdræt er en kunst, der kræver viden om genetik, blodlinjer osv. Men især kærlighed til hunden og racen.

Avlen med Prazsky Krysarik.

Man har kunnet spore avlen af racen langt tilbage i tiden. Men avlen af racen startede først rigtigt d. 12. oktober 1980, da den tjekkiske sammenslutning af opdrættere besluttede at indskrive racen i opdrætsregisteret, og på den måde blev Prazsky Krysarik national race. Den første registrerede opdrætter af racen var Fru. Libuše Ondroušková fra Starkoč nær Náchod, nordøst for Prag. Hun etablerede den første kennel for racen ved navn Odkaz Středověku, hvilket betyder ”Kulturarv fra middelalderen”. Her blev den første tæve Anni Odkaz Středověku født i det første kuld af tæven Kikina og hannen Filipa den 12. september 1982. Siden hen er der sket meget med racen.
Standardvægten blev sat op til en idealvægt på 2,6 kg efter krav fra FCI. Man har godkendt flere forskellige farver i racen. Der er blevet lukket for hjælperegister for hunde uden stamtavle ved udgangen af 2008 og den 19. januar 2008 besluttede man på et møde i klubben at skrive langhåret Prazsky krysarik ind i standarden.

Efter krav fra FCI, der mente at racen var for lille at avle på med en idealvægt på 2 kg, blev vægten sat op til en idealvægt på 2,6 kg som et udgangspunkt for at forbedre racen og arbejde for godkendelse i FCI.

Black/tan anses for at være den originale farve, og da farven er arveligt dominerende, er den klart den mest almindelige. Men efter mange års arbejde, er man begyndt at flere forskellige farver. Siden hen er der blevet godkendt rød, gul, blå/tan og brun/tan. På udstillingen i Kladno '07 blev farven merle for første gang præsenteret af Dr. Petr Macku, der har eksperimenteret i 10 år for at frembringe denne farve.

Ved udgangen af 2008 blev der stoppet for optagelse af hunde i hjælperegistret for hunde uden stamtavle. Men den blev kort tid efter åbnet igen med flere krav på hunden. Hjælperegistret blev oprettet i sin tid for mange år siden, fordi man havde mangel på avlshunde. Det gav en ny mulighed for at finde flere avlsdyr. Med de nye krav skal hunden være 110 % i orden. For Black/Tan hunde skal de have ALLE tænder plus P1’er. For farvede hunde er der Avlsrådets beslutning ved afstemning om den må mangle P1’er. Hvis de ser andet godt i hunden.
Hunden skal på bonitace og derefter godkendes på 2 udstillinger, hvor hunde med stamtavle kun skal på en udstilling. Men hundene uden stamtavle er først rigtigt godkendt til avl, når dens hvalpe er godkendt på en bonitace, når de er 1 år gamle. Først derefter får hunden sin stamtavle, hvis hvalpene bliver godkendt. Klubben gør det for at se, hvordan afkommet lever op til standarden. Det kan være, det er den fineste lille Prazsky Krysarik, som er blevet godkendt, men den avler noget helt andet, fordi man ikke ved, hvad der ligger bag hunden. Et større stykke arbejde.
Vi har 3 hunde i Danmark som er optaget i hjælperegistret for hunde uden stamtavle. Zi-Z og Misha der er ejet af Line og Birger fra Brøndby. Tiny som er ejet af Hannah fra Frederiksberg.

Den 31/12-2005 havde man i alt registeret 2.435 Prazsky Krysarik hvalpe i den tjekkiske klub. Ved udgangen af 2011 var tallet 4.089.


Blodlinjer

Blodlinjerne er en af grundene til, at racen endnu ikke er godkendt af FCI. Prazsky’erne har kun 3 forskellige blodslinjer i deres avl, hvor de mindst skal have 5 for at blive FCI godkendt. Derfor er udvælgelsen af avlsdyr meget vigtig.
Når man vælger avlsdyr til parring af sin hund er det vigtig, at familiemedlemmer ikke går igen på afkommets stamtavle.
På figur 1 kan du se en hund som har meget tætte blodlinjer. Flere familiemedlemmer gentages på stamtavlen, f.eks. den blå han, der optræder 3 gange. Det ses på mange Prazsky Krysarik stamtavler.

En hund må gerne have flere af samme familiemedlemmer på sin stamtavle, men helst ikke afkommet. Så det er vigtig at gå efter et avlsdyr med andre blodlinjer.


Avlsmetode

Baggrunden for al hundeavl er udvælgelsen af avlsdyr. Målet i avlen er, at næste generation skal være endnu bedre end den foregående. Der er virkelig mange parametre at tage hensyn til ved udvælgelsen af avlsdyret. Ofte ønsker man at forbedre specielle egenskaber, f.eks. evnen til at fungere som jagt-, eller vagthund. Samtidig er sundhed en vigtig del af avlen. Gode, sunde hunde lever længere. Det ønsker en hver opdrætter for sine hundes afkom. Til sidst er der hundens udseende - dens eksteriør - som findes beskrevet i racestandarden.
Jo flere forskellige parametre, man lægger i sit arbejde med udvælgelsen af avlsdyr, jo længere tid vil der gå, før resultatet kan ses. Dvs. det tager ikke lang tid at gøre en race f.eks. mere kortbenet, som vi f. eks. har set i vores race. Derimod tager det lang tid at få bygget det op igen – mens man samtidig også vil have sunde hunde med godt temperament og i øvrigt korrekt eksteriør som beskrevet i standarden. Derfor er det meget vigtig, at man lægger meget arbejde i sin udvælgelse af avlsdyr og finder en han/tæve, som kan forbedre fejlene hos den enkelte hund. Da vores race i mange har haft mangel på gode avlsdyr, har man måttet åbne op for Prazsky Krysarik uden stamtavle, som kunne leve op til racestandarden.
Vi har vi set en masse indavlede fejl, f. eks. lange og korte ben, langhårede, små og store kroppe osv. I 2008 lukkede man for hjælperegistret, som optog Prazsky Krysarik uden stamtavle, for alene at arbejde med de avlsdyr, man har avlsgodkendt igennem årene.
Det kan være let at falde for fristelsen, og udelukkende selektere for en egenskab, men derved går helheden tabt. Målet er derfor at prioritere de parametre, man anser for vigtigst i hver enkelt race, og arbejde efter dem.


Indavl/linieavl

Indavl forklares som: "avl mellem familiemedlemmer, der er tættere beslægtet end racens gennemsnit". I vores race er det næsten umuligt at finde et avlsdyr uden samme familiemedlem gentages flere gange på stamtavlen. Det er en af grundene til, at racen ikke er FCI godkendt, da man mindst skal have 5 rene blodlinier. Det har racen ikke, da der har været mangel på gode avlsdyr. Man har brugt de gode hunde, som var og ret sagt matadoravlet på dem. (Læs om matadoravl længere nede). Det er mest hanhunde, som går igen på div. Stamtavler, f.eks Dasty Dantana, Atýsek dar minulosti, Haris z Hvězdíčky, Akim z Mokerských struh, Lord z Vyšehradského podhradi og Bucefal z Vyšehradského podhradi. Det er bare en lille del af de mange hanner, som gennem tiden har indgået i matadoravlen.
Som hovedregel bør man ikke parre tættere end fætter/kusine hvis indavlsgraden er på 6,25%
Argumentet for at bruge indavl er ofte, at man ønsker at stabilisere bestemte egenskaber i racen.
Ved en parring mellem beslægtede familiemedlemmer har opdrætteren ofte nemmere ved at forudsige udfaldet af afkommet. Det kan f. eks. være forskellige gener og specielle egenskaber hos forældrene.

Længere tids indavl vil ofte medføre en såkaldt "indavlsdepression", der betyder at frugtbarhed og livskraft nedsættes. Der ses flere tomme tæver, færre hvalpe i kuldene, større hvalpedødelighed og nedsat sædkvalitet hos hanhundene.


Kompensations-avl

Kompensations-avl er parring af individer, der skal kompensere for hinandens "fejl og mangler".
Hvis tæven har en fejl, kan man undgå denne hos hvalpene ved at parre med en hanhund, som kan rette op på fejlen. Kompensation betyder at man erstatter noget manglende ved tæven og forstærker det ved at parre med en hanhund uden disse fejl, for at forbedre afkommet. I det store hele skal hanhunden komme fra en linie, der er kendt for at forbedre netop den fejl tæven har. Ellers kan det gå hen og forstærke fejl hos tæven. Her skal den generelle kvalitet være i orden hos begge hunde, ellers kan der opstå helt andre fejl på afkommet, der i sidste ende kan medføre at afkommet ikke kan avlsgodkendes. Systemet er i princippet simpelt, men det kræver et vist kendskab til racens avlshunde hos opdrætteren - eller avlsvejlederen. Det er absolut nødvendigt at bruge en korrekt han, og ikke en der afviger i den modsatte retning! Hvis din tæve har stejle vinkler, så brug en korrekt vinklet han - ikke en overvinklet.


Matadoravl

Beskrivelsen af matadoravl er når en bestemt hanhund pludseligt bliver meget populær, og i en periode parrer en meget stor del af racens tæver. Derfor vil næste generation mere eller mindre blive beslægtede, og indavl næsten uundgåeligt. Dette gør den genetiske variation mindre, men i små racer er det meget svært at undgå. Genetikerne siger, og DKK råder til, at en hanhund bør, gennem hele sin levetid, ikke blive far til mere end 25 % af det gennemsnitlige antal hvalpe registreret årligt. Antallet af børnebørn efter en hanhund bør ikke overstige 50 % af det årlige antal registrerede hvalpe.

Det årlige gennemsnit af registrede hvalpe ligger på 191, udregnet fra 2004-2007 i KPPPK. Det vil sige, at en Prazsky Krysarik hanhund ikke må være far til mere end 47 hvalpe i sin levetid. En hundegeneration svarer cirka til 4 - 5 år.
De mest ”brugte” hanner imellem 2004-2007 ses i listen nedenfor. Her kan man tydelig se at NERO z Amálčiny zahrádky har overgået matadorgrænsen med 49 hvalpe. ATÝSEK Dar minulosti, ERIK od Hradu Bradlec og YANEK z Jeřic kommer efterfølgende med deres 42 hvalpe. Antallet fra 2008 er endnu ikke offentligjort.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det ikke er fordi de hanhunde, der bruges meget, ikke er gode nok. Tværtimod drejer det sig ofte om fremragende hunde.

Avl – de formelle procedurer

Af : Benny Steen Larsen

Al registreret avl af Prazsky Krysarik er styret og kontrolleret af den tjekkiske PK-klub, der har udnævnt 8 avlsvejledere med ansvar for hvert sit geografiske område af Tjekkiet samt en overordnet avlsvejleder, Zuzana Horakova, der samtidig er ansvarlig for udenlandsk avl.
Det er tævens ejer, der er ansvarlig for al papirarbejdet i forbindelse med parring, fødsel og stamtavle.

Før parringen finder sted, skal tævens ejer finde en passende hanhund, som skal godkendes af Zuzana Horakova. Man kan også bede hende om at foreslå én eller flere egnede hanhunde, men da hun også kun er et menneske, har hun måske en tendens til at foreslå dem, hun kender bedst.

Når man har fundet en egnet hanhund, sender man en mail til Zuzana Horakova hvori man skriver, at man gerne vil parre sin tæve med nævnte hanhund. Hvis hun ikke finder noget problem, vil hun kvittere med, at det er i orden.
Man skal selv sørge for kontakten til hanhundens ejer, men da de færreste taler og forstår engelsk, er det en god ide at alliere sig med en engelsktalende tjekke, der kan hjælpe med kontakten. Hvis du ikke selv kender nogen dernede, kan den danske klub hjælpe dig med at finde én.

I forbindelse med parringen skal tævens og hanhundens i fællesskab udfylde blanketten ”Žádanka o krycí list” (Parringsanmodning) og efterfølgende sende den til Zuzana Horakova. Hvis parringen foregår i Tjekkiet, kan man med fordel aftale, at hanhundens ejer sender den til hende.

I Tjekkiet koster en parring 1500 cku plus 1500 cku for hver levendefødt hvalp.

Så er det bare at vente spændt og passe sin tæve godt indtil fødslen finder sted.

Straks efter fødslen udfylder man formularen ”Žádanka” (Hvalpeanmeldelse Reg.nr.), hvor man angiver hvor mange hvalpe, man har fået og hvilket køn de har. Formularen sendes til Zuzana Horakova, der herefter sørger for, at hvalpene bliver registreret og får tildelt et Reg.nr. Det tager en uges tid, hvorefter man får tilsendt hvalpenes Reg.nr.

Når hvalpene er 6 uger gamle, skal de til dyrlægen, hvor de skal kontrolleres, tatoveres og/eller chipmærkes. Dyrlægen skal udfylde blaneketten ”Krycí list + Přihláška vrhu” (Hvalpeanmeldelse Stambog). Opdrætteren skal herefter sende en kopi af blanketten med dyrlægens stempel til Zuzana Horakova, som herefter sørger for at bestille stamtavlerne hos CMKU. Hvis det er opdrætterens første kuld, skal der desuden vedlægges en kopi af Kennelmærket.

Herefter går der 3-6 mdr. før man får tilsendt hvalpenes stamtavler.

Alle de nødvendige formularer kan findes under Avl og Opdræt - Dokumenter.