Af:Line og Birger
Ja så havde klubben arrangeret en tur til Samsø, efter en invitation fra et af
klubbens medlemmer som bor derovre, vi takker Birgitte og hendes mand Erik
som har det dejlige hotel Svedskegyden i Nordby.
Vi var seks fra klubben og otte personer i alt som havde tilmeldt sig turen,
lidt skuffet over at ikke flere kunne afse tid til turen.
Kenny-Kamilla-Birger og jeg tager færgen til Samsø kl. 19.10 fredag.
Kommer op på færgen, alt optaget og der er kun et sted man må sidde med
hund!! og vi havde jo vores dejlige hjemmelavet kartoffelsalat og frikadeller.
Hva' skulle vi gøre??
Jo der sad en venlig herre og bød os til bords – py-ha, efter ca 3 – 5 minutter
går det op for os, jamen det er jo Erik fra Hotel Svedskegyden som vi skal
besø ge, ja så blev der hygget og spist, hyggelig overfart.
Så gik turen til Nordby – men det var ikke noget problem for nu havde vi jo guide med.
Birgitte tog imod os, vi blev indkvarteret på meget fine værelser, derefter blev vi trakteret med kaffe – kakao og øl og snakkede hyggeligt frem og tilbage og pludselig var kl halv 2 så måtte vi til køjs.( vi skulle jo være friske til næste dag)
Lørdag
Vi stod op lørdag morgen kl 9.00 til et dejligt morgenbord med blødkogte æg og Samsø pølser og Samsø ost som Erik fortalte om hvordan blev lavet af Samsø boere.
Birgitte Eriks kone kom også. Vi drak morgenkaffe og sludrede, planlagde dagen, vi skulle grille hjemme hos dem men vi blev enige om at blive på hotellet da deres hus var fyldt op med unge mennesker!
Benny, Birthe og Christina og lille Emilie ankom til hotellet ca 11.45 de blev installeret på deres værelse, derefter blev vi enige om at gennemføre turen til Nordby bakker, selv om vejret jo ikke var med os det finregnede og blæste koldt.
Det var en pragtfuld tur i bakkerne hundene stormede afsted i flok, Birthe og Christina knoklede op og ned med barnevognen.
Vi nåede ned til vandet men sigtbarheden var ikke så god så vi kunne ikke se den anden side, vi vendte om og godt våde og forblæste skyndte vi os ind i bilerne igen, så gik turen tilbage til Nordby.
Vi gik lidt rundt i byen fik en god frokost på kroen, derefter gik vi lidt rundt igen og besøgte de få butikker der var åben, der blev købt regnslag, postkort, marmelader, saft fra Samsø og Samsø øller blev det da også til og Kenny fik sin båd. Tilbage til Hotel Svedskegyden, tørt tøj på og skifte de våde sokker og tørre hunde nu skulle vi forberede grillmaden men vi fik også tid til efter- middags kaffe, vi hyggede rigtigt.
Vi lavede et langt middagsbord ( vi var jo de eneste gæster så vi havde hotellet for os selv) Vi fik en dejlig grillmiddag, oksetyndstegsfilet med nye Samsø kartofler, god vin og Samsø øl til, og desserten var grillede bananer med whisky og flødeskum.
Da vi havde ryddet af så var der dømt HYGGE! Med melodi grandprix og fine drinks, Line havde en drink som alle synes så spændende ud, så den måtte der smages på, og kan sige den blev populær.
Snakken gik livligt på kryds og tværs om grandprix og hunde og Tjekkiet alt i alt en rigtig hyggelig aften, de sidste gik i seng efter oprydning ca 05.00
Synd for Kamilla og Kenny at de var gået til køjs før tiden for morgenmad blev rykket fra 09.00 til 10.00 men så kom de op i god tid, Den fantastiske Erik var allerede i gang med morgenbords forberedelserne 09.30 selv om han først var i seng 05.30 FLOT.
Vi fik et skønt morgenmåltid igen, synd lille Emilie havde feber men hun klarede det fint alligevel.
Vi takkede af til Birgitte og Erik for et skønt ophold på hotel Svedskegyden.
Benny,Birthe,Christina og Emilie kørte afsted for at udforske øen.
Da vi var færdige Kamilla, Kenny, Birger og jeg kørte vi også afsted, vejret var bedre tørt men koldt og blæsende, men vi så lidt af øen så smuk den er.
Vi spadserede en tur rundt i Ballen, var inde på et spisested med udsigt over havnen fik varm kakao og kaffe og lidt at spise.
Derefter gik det til færgen kl 16.40 ca 2 timer efter var vi på Sjælland igen godt trætte efter en rigtig god tur.
Vi siger alle tusind tak til Birgitte og Erik fra hotel Svedskegyden for en pragtfuld weekend på jeres dejlige hotel og skønne ø, og personlig tak til alle deltagere for hyggeligt og socialt samvær.
Se det var en beretning fra endnu en af vores fantastiske ture arrangeret af Dansk Prazsky Krysarik Klub.