Turen går til Tjekkiet

Vi havde besluttet os at deltage i to udstillinger med vores lille yndige PK’er Zi-Zi den 7/6 og 14/6 2008.



Første stop var i Milovice med ankomst den 5/6 på en udmærket campingplads, godt nok af lidt ældre dato, men med alle faciliteter. Allerede der, var der flere andre PK’er, som dog hurtigt tog til. Som fredagen skred frem, fik vi masser af nye hundevenner, dog var der en speciel ven Apollo og hans far Joakim og mor Marketa fra Berlin.



Fredagen var en helt speciel oplevelse.
De fleste af udstillerne var ankommet i løbet af dagen, og om aftenen var der campfire, hvor de fleste deltog, og de havde alle medbragt drikkevarer og mad, som blev tilberedt på det fint anlagte bål. I starten gik det lidt trægt, men efterhånden som vinen og øllet gled ned, blev der snakket på kryds og tværs af bordene.

Så kom endelig lørdag, hvor vi skulle se, om alle anstrængelserne var turen værd. Det blev en lang og spændende dag. Vi skulle på som de sidste, da Zi-Zi er uden stamtavle, og kun skulle have en bedømmelse. Det var intressant at se de andre hunde blive bedømt i de forskellige klasser, og også at se hvordan det hele foregik - så var vi også bedre forberedt, til det blev vores tur. Må dog nævne, at de fleste vindere kom fra de store opdrættere.



Så kom endelig tidspunktet, hvor det var Zi-Zi, der skulle i ringen. Jeg ved ikke, om hun havde brugt hele dagen på at lure på de andre hunde, hvordan man opførte sig i ringen, men hun gik fuldstændig perfekt, og så var det op på bordet og undersøges af dommeren. Krop og tænder blev undersøg uden et kny. Flot klaret af så ung en hund. Nå, ja, hendes bedømmelse blev EXCELENT, det bedste.

Zi-Zi og Birger i ringen	Zi-Zi på dommerbordet
Birger med Zi-Zi og alle præmierne	Zi-Zi får et kærligt knus af Line efter prøvelserne

Så var det første forsøg overstået med et fantasktisk resultat. Tilbage til den stolte mor med det synlige bevis og alle præmierne, posen er fyldt med saurkraut og sponsor ting.

Så var det på tide at hilse på nogle af alle de andre hunde og specielt min gode ven Apollo, inden vi skal til at samle os til turen ind til Prag, som ligger ca. 130 km. væk.

Zi-Zi og legekammerat	Så en lille lur mens de pakker

Så skal vi bare have en lille uge til at gå i Prag, inden turen går til en forstad til Prag, der hedder Kunratice, men det skulle ikke være noget problem, da min mor og far har været her mange gange. Der bliver både tid til at shoppe, gå på cafe og gode slentre ture rundt i den pragtfulde by.

Så kom lørdag den 14/6 endelig og afsted til Kunratice. Det gik godt nok i en taxa, da vores bil gik i stykker, men frem kom vi da, og hold da helt op, de havde spærret et stort afsnit af parken af til udstillingen. Vi blev ikke lukket ind i parken, før vi havde vist alle hundens papirer til dyrlægen og betalt 30 czk i entre for en ledsager. Hold da op det var en stor udstilling af alle mulige racer, der var placeret udstillingsringe alle vegne. Vi måtte spørge om vej til PK ringen, da hele programmet stod på tjekkisk, men vi fandt det da, og som tiden nærmede sig starten, var det et gensyn med de samme, som også udstillede i Milovice, så man følte sig overhovedet ikke som en fremmed, men kunne gå rundt og hilse og få en lille sludder med både mennesker og hunde. Det var et pragtfuldt vejr. Dejligt når man ligesom på den første udstilling skulle vente til allersidst på bedømmelsen, men pyt, så fik vi set alle de andre dejlige PK’er i ringen. Men de kom i gang. De første mange hunde kom alene ind i ringen og gik derfra med en stor pokal hver især. Det var først et godt stykke inde i udstillingen, at der var flere hunde i ringen samtidig. Det var lidt spøjst at se, og vi forstod jo ikke helt, hvad der foregik, da der blev snakket tjekkisk, Zuzana selv udstillede og Helena var travlt optaget ved dommerbordet i ringen, så det var sparsomt med oversættelse undervejs, men hyggeligt var det.

Dommeren Věra Cvrčková og Helena Janková

Med al den ventetid blev der rigelig med tid til at hilse på nogle af de andre hunde i parken.

Så var det ved at være tid til at Zi-Zi skulle i ringen til sin bedømmelse, men det bekymrer mig en lille smule, at den tjekkiske klubs hovedansvarlige for den endelige godkendelse på bonitacen er en af de største opdrættere dernede, og at hun havde en flere minutter lang samtale med dommeren lige inde at Zi-Zi skulle på. Det skal dog lige tilføjes, at hun Zuzana havde en snak med os angående Zi-Zi, hvor hun påpegede, at hun ikke ville stille op med hende, da hun er for lille og tynd.
Men det kunne ikke afskrække os, så vi indtog ringen, hvor Zi-Zi gik som om det var hendes ring og derefter op på bordet, hvor hun var helt rolig ved undersøgelsen.
Det gik ikke helt så godt som på den første bedømmelse. Denne gang blev det til det næstbedste - very good - med diplom og medalje samt hundemad og sponsorgaver. Flot klaret af Zi-Zi så nu er hun klar til bonitace i september.

Zuzana Horaková taler med dommeren Věra Cvrčková

Men I skal da ikke snydes for alle de andre flotte vindere og deres ejermænd.

Se det var så en lille fortælling af vores tur til Tjekkiet, så det med at bilen gik i stykker, og vi måtte bruge en ekstra uges ferie, og at konens taske blev stjålet, samt en hel dag på politistationen og den danske ambassade, er en helt anden historie.



Med mange hilsner

Birger, Line og Zi-Zi

Du kan se mange flere billeder fra turen her.