Bonitace

Bonitace / avlsgodkendelse

For at få en Prazsky Krysarik avlsgodkendt, skal den på bonitace i Tjekkiet efter den er fyldt et år. En tæve som er, eller har været, parret, kan ikke avlsgodkendes. På bonitace kontrolleres, at hunden er racetypisk i henhold til standarden.

Til bonitacen skal man medbringe en patella-attest. Du kan læse mere om patella-attest her. Du skal huske at købe en rekvisition hos DKK, før du tager til dyrlægen for at få hunden undersøgt.

Pr. 2015 er der kommet en formular mere, som man skal have med til bonitering af sin hund.
Det er en ganske almindelig DNA attest på den hvalp der skal boniteres (det er som et fingeraftryk).
Sådan en attest koster ca 250 kr hos dyrlægen. Det behøver ikke være en DKK attest

Hunden får én af følgende bedømmelser:

Godkendt.  En hund, der er blevet godkendt, skal før eller efter bonitace opnå en godkendt bedømmelse på en officiel udstilling (výborný/excellent/1. præmie eller velmi dobrý/very good/2. præmie) før man kan indsende en parringsansøgning. En godkendt hund kan anvendes som avlshund uden begrænsninger.

Ikke godkendt.  Bliver hunden ikke godkendt, må den ikke anvendes i opdrættet med andre godkendte hunde. Hunden har enten så mange fejl og mangler i forhold til standarden, at den ikke kan betegnes som racetypisk, eller den har væsentlige skavanker, som man formoder kan nedarves til hvalpene.

Godkendt med specielle krav.  Denne vurdering indebærer, at hunden kun må parres med dyr, som udvælges af den tjekkiske PK-Klub KPPPK. Det kan være pga. højde eller tænder. Den er først rigtigt godkendt til avl, når dens hvalpe er godkendt på en bonitace, når de er 1 år gamle.

Hunde uden stamtavle.
Ved udgangen af 2008 blev der stoppet for optagelse af hunde i hjælperegistret for hunde uden stamtavle. Men den blev kort tid efter åbnet igen med flere krav til hunden. Hjælperegistret blev oprettet for mange år siden, fordi man havde mangel på avlshunde. Det gav ny mulighed for at finde flere avlsdyr. Med de nye krav skal hunden være 110 % i orden. For Black/Tan hunde skal de have ALLE tænder plus P1’er. For farvede hunde er det avlsrådets beslutning ved afstemning, om den må mangle P1’er, hvis de ser andet godt i hunden.br> Hunden skal på bonitace og derefter godkendes på 2 udstillinger, hvor hunde med stamtavle kun skal på en udstilling. Men hundene uden stamtavle er først rigtigt godkendt til avl, når dens hvalpe er godkendt på en bonitace, når de er 1 år gamle. Først derefter får hunden sin stamtavle, hvis hvalpene bliver godkendt. Klubben gør det for at se, hvordan afkommet lever op til standarden.

Bonitace kontakt person i Tjekkiet: Zuzana Machálková, Charvátská 19, 612 00 Brno, e-mail: zmachalkova@seznam.cz

Den tjekkiske klub bonitace liste.

Bonitaceregler:

  1. Bonitace/avlskåring. Her vurderes hundens ydre, karakter samt fejl og mangler i henhold til standarden. Bonitace er sammen med hundens stamtavle vigtig for fremtidig avl og valg af avlspar.
  2. For at blive i stand til at avle på din hund, skal den bestå bonitacen. Bonitaceresultatet gælder for livstid.
  3. Bonitacekommitteen består af 3 personer: én der vurderer hundens ydre, den hovedavlsansvarlige og en udstillingsdommer (eventuelt andre opdrættere). Bonitacekommitteen er bemyndiget til at udsætte boniteringen af din hund af helbredsmæssige årsager o.a.
  4. Bonitacekommitteen følger bonitaceregulativet. Resultatet påføres stamtavlen som ”chovny” – egnet til avl eller ”nechovny” ikke egnet til avl. Hundens skulderhøjde, dato og sted for bonitace påføres også stamtavlen.
  5. Bonitacekommitteen er bemyndiget til at kræve en fornyet bedømmelse af en hund, som er mistænkt for falsk identitet.
  6. Opdrættere har en måned til at appellere til klubkommitteen. Får man medhold i sin appel, vil hunden blive revurderet på næste bonitace. Bonitacekommitteen vil blive udvidet med 2 medlemmer.
  7. Bonitering af udenlandske medlemmers hunde, kan blive erstattet af et veterinært tjek af hunden. I sådanne tilfælde skal dyrlægen udfylde en godkendt formular, der indeholder vigtige data og bekræfter eller udelukker hundens fejl i henhold til standarden. Bonitacekommitteen vil så evaluere hunden baseret på dyrlægens formular, stamtavle og fotos af hunden (hele kroppen).
  8. Din hund (han eller tæve) kan blive bedømt fra 12-måneders alderen. I henhold til FCI-regulativet for små racer kan du begynde at avle på din hund (han eller tæve) fra 15-måneders alderen.
  9. Hunde med godkendt stamtavle og hunde, der søger om optagelse i hjælperegistret, kan indskrives til bonitace.
  10. Kun raske hunde vil få adgang. Hver hund skal gennemgå et veterinært tjek og skal fremvise en sundhedsbog eller et hundepas med opdaterede vaccinationer.
  11. Bonitacekommitteen har bemyndigelse til at ekskludere snavsede og dårligt plejede hunde, samt hunde med parasitter.
  12. Bonitace af racen Prazsky Krysarik er arrangeres alene af KPPPK. Bonitace kan være en del af et hundeshow eller arrangeret i samarbejde med en anden raceklub.
  13. KPPPK er forpligtet til at informere alle sine medlemmer om, hvor og hvornår der afholdes bonitace i skriftlig form.
  14. KPPPK er forpligtet til at arrangere et tilstrækkeligt antal bonitacer hvert kalenderår. Af hensyn til avlen, har klubben tilladelse til at arrangere en special bonitace. Denne bonitace skal annonceres med mindst 30 dages varsel på KPPPK’s hjemmeside.
  15. Tilmeldingsblanketten til bonitace skal indeholde ejerens fulde navn, adresse, hundens navn, fødselsdato, registreringsnummer og navne på begge forældre samt deres registreringsnumre.
  16. Den veterinære service arrangeres af KPPPK.
  17. Bonitaceresultataterne offentliggøres i klubbladet Zpravodaj og på KPPPK’s hjemmeside.

Disse bonitaceregler er vedtaget på medlemmødet i KPPPK den 15. november 2008.

Sådan foregår en Bonitace:

Først bliver hunden vejet:

Vejning

Den bliver målt over hele kroppen:

Måling
Måling
Måling
Måling 

Tandsættet bliver set efter og tænderne talt:

Tandtjek  
Tandtjek
Tandtjek 

Så skal de se dens bevægelse og position:

Bevægelse 
Bevægelse 

Alle vurderinger bliver skrevet ind på bonitace-papiret og til sidst noteres bonitacekoden.