Prazsky Krysarik avles i forskellige farver, men black/tan anses for den originale farve, og da farven er arveligt dominerende, er den klart den mest almindelige. Black/tan bedømmes særskilt på udstillinger, hvor de anderledes farvede bedømmes samlet i en anden gruppe. Ud over black/tan findes Prazsky Krysarik i rød, gul, blå/tan, brun/tan, merle og lilla/tan. På udstillingen i Kladno ’07 blev farven merle for første gang præsenteret af Dr. Petra Macku, der har eksperimenteret i 10 år for at frembringe denne farve. Brun/tan er blevet meget mere almindelig end for 10 år siden, hvor det næsten var umuligt at købe en af denne farve. I starten blev den brune avlet meget stor forhold til standarden, men med årene har man i Tjekkiet fået den avlet ned i en meget fin lille størrelse. Den brune farve er arveligt vigende, så den kræver, at både mor og far har genet for brun farve i sig.
Efterspørgslen på farvede hvalpe er stadig meget høj. Priserne ligger også lidt højere end black/tan hvalpe, så man skal forvente, der både er lidt ventetid og en prismæssig forskel på de farvede hvalpe. De sjældne farver som blå og lilla kan koste 3 gange så meget som en almindelig black/tan hvalp.
Det er ikke umuligt at skaffe sig en farvet hvalp. Mange opdrættere i både Tjekkiet og mange andre lande har stor fokus på de farvede i deres avl. Flere avler næsten kun farvede hvalpe i deres kennel.

OBS! Der er visse problemer forbundet med at parre forskellige farver. Man skal især være opmærksom på, at gul ikke må parres med gul, da det giver svageligt afkom. Gul parres bedst med black/tan eller rød.
Det samme gælder for merle, hvor krydsninger bl.a. kan forårsage døvhed, små øjne og blindhed.
Fra andre racer kendes også sygdomme knyttet til den blå farve, så man bør heller ikke krydse blå med blå.

Rød må parres med alle farver inklusive rød.

Black/tan må parres med alle farver og er som nævnt dominerende, så de kan kun få anderledes farvede hvalpe, hvis de bærer genet for den anden farve i sig.

Black/tan

Gul

Lilla/tan

Langhåret brun/tan

Brun/tan

Rød

Lilla/tan

Blå/tan, brun/tan og lilla/tan

Dansk Prazsky Krysarik Klub vil gerne takke Kennel Show Top, Kennel Secure power, Kennel Parvusfidius og Zuzana Horáková for lån af de fine billeder.

Om Farven Merle

På udstillingen i Kladno ’07 blev farven merle for første gang præsenteret. KPPPK godkendte farven og begyndte at optaget registrerede hunde i databasen. De skulle på lige fod med andre registrerede hunde opfylde en masse krav og som minimum have opnået Very Good eller Excellent på 2 udstillinger. De skulle være perfekte i henhold til standarden, og efter avlsgodkendelsen skulle det første kuld fremvises på en bonitace.

Gennem de sidste 10 år er avlen på merle ikke blevet særlig stor, men der har alligevel være interesse for den nye farve. Flere merle er optaget i registret i både Tjekkiet, Sverige og Tyskland. Nogle opdrættere har taget farven til sig og har eksperimenteret med at sammensætte fine stamtavle-linier. Den fremavles både i den grå/blå og brun farve. Merle er en dominerende farve ligesom black/tan og rød. Defekter kan forekomme via merle, der er en gendefekt fra starten og ikke den rene farve. Hvis man påtænker at parre med en merle, skal man have i tankerne, at der er store chancer for, at store dele af kuldet bliver merle. Black/tan er den bedste farve at parre med merle. Rød og gul er mindre påvirkede og har sværere ved at fremme farven. Blå øjne kan forekomme, men hvalpene behøver ikke at være blinde af den grund. Standarden for merle gælder på samme vilkår som med andre prazsky’er. Hvide pletter på brystet er ikke ønskeligt. En hvid plet må ikke være større end 2 cm2. Der er blandede meninger om farven merle blandt opdrætterne. Erfaring fra andre racer viser, at farven kan give mange svagheder, defekter og størrelseproblemer. Nogen afholder sig helt disse gener, mens andre ønsker at hjælpe med at fremavle den bedre, ligesom brun/tan der engang var ustabil.

Lidt simpel arvelighedslære.

Hunde har 78 kromosomer fordelt på 39 kromosom-par. Til sammenligning har katte 19 kromosom-par, mennesker 24 og hvidkål 9. Det ene kromosom i hvert par kommer fra faderen, mens det andet kommer fra moderen. Det ene kromosom-par er specielt, det er de såkaldte køns-kromosomer, der bl.a. bestemmer, hvilket køn hunden har. Tæven har kønskromosomerne XX, mens hannen har kønskromosomerne XY nøjagtigt ligesom hos mennesker.

Da kromosomerne findes i par, er der altid 2 udgaver af genet for en bestemt ting. Det vil sige at alle de gener, der findes på de almindelige kromosomer, findes dobbelt. Det kaldes at der findes to alleller for den pågældende egenskab. Dette gælder alle gener, bortset fra dem der er på X- og Y-kromosomet hos hanner, der jo kun har én udgave af disse bestemte kromosomer. Egenskaber knyttet til disse kromosomer siges at være kønsbundne. Det gælder hos mennesker f.eks. for farveblindhed og den klassiske blødersygdom Hæmofili A.

Langt de fleste alleller er parvist ens. Det gælder f.eks. egenskaberne for antal øjne, ører, ben og diverse organer.

Der opstår jævnligt tilfældige ændringer i generne som følge af baggrundsstrålingen og andre påvirkninger. Sådanne ændringer kaldes mutationer, og nedarves i fremtidige generationer, hvis de da ikke er letale (dødelige), forårsager nedsat befrugtning eller alvorlige handicaps, der forhindrer formering.

Hvis de to alleller i et kromosom-par er ens, er hunden homozygot for den pågældende egenskab. Hvis de to alleller er forskellige, er den heterozygot.

Hvis de to kromosomer i et par indeholder gener med forskellige alleller – er heterozygote – vil der enten ske det, at den ene er dominerende overfor den anden, hvis egenskaber således bliver undertryk – er recessivt – eller resultatet vil blive en blanding af de to egenskaber. Det sidstnævnte tilfælde kaldes co-dominans.

De egenskaber, man kan se på hunden, kaldes hundens fænotype. De egenskaber, som hunden bærer i sine gener, kaldes dens genotype. Hvis allellerne for en bestemt egenskab er ens, er dens fænotype og genotype for denne egenskab også ens. Hvis allellerne derimod er forskellige, og den ene er recessiv, vil fænotype og genotype være forskellige for denne egenskab.

Her ses et eksempel på den klassiske arvegang for den dominerende egenskab black/tan og den recessive egenskab brun/tan:

Når man krydser to black/tan med hver to dominerende black-gener (BB), vil alle hvalpene også få to dominerende black-gener og få farven black/tan (BB). Tan-tegningen bestemmes af et andet allel, se nedenfor. Alle hvalpene vil være homozygote.

Når man krydser en black/tan med to dominerende black-gener (BB) med en black/tan med et dominerende black-gen (B) og et recessivt brun-gen (b), vil halvdelen af hvalpene få to dominerende black-gener, og den anden halvdel vil få et dominerende black-gen og et vigende brun-gen. Alle hvalpene vil få farven black/tan (BB+Bb), men halvdelen vil være heterozygote (Bb).

Når man krydser to black/tan med hver et dominerende black-gen (B) og et vigende brun-gen (b), vil en fjerdedel af hvalpene få to dominerende black-gener, halvdelen af hvalpene vil få et dominerende black-gen og et vigende brun-gen og en fjerdedel vil få to vigende brun-gener. Tre fjerdedele af hvalpene vil få farven black/tan (BB+Bb), mens en fjerdel af hvalpene vil blive brun/tan (bb). Halvdelen af hvalpene vil være heterozygote.

Når man krydser en black/tan med to dominerende black-gener (BB) med en brun/tan, der jo har to vigende brun-gener (bb), vil alle hvalpene få et dominerende black-gen og et vigende brun-gen. Alle hvalpene får farven black/tan (Bb) og vil være heterozygote.

Når man krydser en black/tan med et dominerende black-gen (B) og et vigende brun-gen (b) med en brun/tan, der jo har to vigende brun-gener (bb), vil halvdelen af hvalpene få et dominerende black-gen og et vigende brun-gen, den anden halvdel vil få to vigende brun-gener. Halvdelen hvalpene får farven black/tan (Bb) og er heterozygote, den anden halvdel får farven brun/tan (bb) og er homozygote.

Når man krydser en brun/tan med to vigende brun-gener (bb) med en brun/tan, der jo også har to vigende brun-gener (bb), vil alle hvalpene få to vigende brun-gener og dermed blive brun/tan og homozygote. Denne krydsning er endnu ikke afprøvet i virkeligheden, da de få kendte brun/tan hunde er for nært beslægtede til at krydsning kan foretages inden for den tilladte indavlsgrad på 6,25 %.

De andre farvers arvelighed er meget mere kompleks, og der forskes stadig meget for at udrede de forskellige alleller. Man mener, der er mindst 10 forskellige kromosompar, der er indeholder alleller for pelsfarve, af disse alleller har man på nuværende tidspunkt kendskab til følgende:

• A (agouti/vildfarve) bestemmer mængden og lokaliseringen af mørkt og lyst pigment, både i det enkelte hår (båndet) og i pelsen som helhed. Sidder på kromosom 24.
  • Ax – agouti
  • a^w – vildfarvet, båndet hår
  • a^y – gul/zobel
  • a^t – black/tan, tricolor og tan points
  • aa – non-agouti/ensfarvet
• B (brun) bestemmer om mørkt pigment (melanin) skal være sort (B) eller leverbrunt (b). b findes i forskellige varianter.
• C (albino) bestemmer pigmenteringsdybden og sidder på krososom 21.
  • Cx – normal pigmentering
  • c^a – albino/ingen pigmentering
  • c^ch – chincilla/creme
• D (dilution/fortynding) bestemmer intensiteten af farven. Sort (melanin) bliver fortyndet til blå og rød (phaeomelanin) til creme. Sidder på kromosom 25.
  • Dx – høj intensitet
  • dd – lav intensitet
• E (extension/udstrækning) bestemmer mønstret af mørkt pigment i pelsen.
  • E – normal pigmentering, melanin eller phaeomelanin
  • E^m – mørk maske
  • e – der produceres kun phaeomelanin
• G bestemmer om farven bleges med alderen eller ej. Gx bleger med alderen, gg bleger ikke.
• M (merle) bestemmer om farven bliver merle (M) eller ensfarvet (m).
• S bestemmer fordelingen af farvede og hvide områder på kroppen. S giver fuld pigmentering. Der findes flere varianter af s, der giver forskellig udbredelse af hvidt.

Alle hunde har disse alleller, men ikke alle alleller kommer til udtryk i alle racer, da de i mange tilfælde gennem avl er blevet konsekvent homozygote. Det gælder f.eks. for Prazsky Krysariks recessive tan-tegning (a^ta^t), den manglende albino (CC) og den fulde pigmentering (SS).
Hvordan det er lykkedes for Dr. Petra Macku at få det dominerende merle-gen ind i racen, er det nok kun hende selv, der kender svaret på.

For alle alleller kan der opstilles skemaer over arvegangen som i eksemplet ovenfor med brun og black/tan.

Man kan ud fra ovenstående forvente følgende allel-kombinationer hos de kendte farver af Prazsky Krysarik (G kendes ikke):

Tabellen forklarer ikke problemerne med at parre gul/gul, så der må være andre alleller involveret i denne farve.

Kombinationen bb/dd kendes fra andre racer og giver en meget lys blå farve. Hvis den yderligere kombineres med ee fås en meget lys cremegul farve.

Den røde farve kan også opstå ved a^ya^t eller a^ya^y, men det kan ikke være tilfældet hos Prazsky Krysarik, hvor black/tan vides at være dominant overfor rød.

Du kan bl.a. læse mere om emnet her og her.