Standard

PRAŽSKÝ KRYSARÍK

Alenas han


Oprindelsesland: TjekkietAnvendelse: Selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde) – ikke anerkendt.

Historie: Ifølge historiske kilder er racen Pražský Krysarík dybt forankret i Tjekkiets historie. På grund af racens beskedne størrelse, hurtige bevægelser og veludviklede lugtesans anvendtes den tidligere til bekæmpelse af rotter og mus (deraf deres historiske navn ”rottehund”). Disse egenskaber udvikledes over en lang historisk periode. Denne lille livlige hund var ofte tilstede under de tjekkiske kongers gæstebud på Borgen i Prag. Den gjorde tjeneste som pynt ved det tjekkiske hof, og skænkedes som gave fra tjekkiske regenter til andre hof i Europa. Med tiden havnede den også ude i befolkningen. Historiske kilder har vist, at det drejer sig om en lokal tjekkisk hunderace, hvis baggrund der er belæg for. I 1980 genoptog man opdrættet med stor succes. Pražský Krysarík er igen blevet en populær hund, og der er også interesse for racen i andre lande.

Helhedsindtryk: Pražský Krysarík skal være lille og korthåret med næsten kvadratisk, kompakt kropsbygning. Trods sin lidenhed skal den være livlig og udholdende. Tydelig kønspræg skal findes hos begge køn.

Proportioner: Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde skal være 1:1,05 – tæven må have en lidt længere krop. Brystets dybde skal være 45-50% af skulderhøjden. Forholdet mellem skallens bredde og skallens længde skal være mellem 1:1 og 1:1,03. Næseryggens længde skal udgøre 1/3-1/2 af hovedets længde. Disse mål og proportioner skal ses som optimale værdier, helhedsindtrykket er altid vigtigt.

Temperament: Pražský Krysarík har et meget afbalanceret temperament, er kælen og meget nysgerrig. Når den løber, er den meget hurtig, smidig og udholdende. Overfor ejeren er den venlig og tillidsfuld. Overfor fremmede er den mistroisk og reserveret. Den passer til enhver familie, som værdsætter dens naturlige elegance og venlige karakter.

Hoved: Hovedet skal være pæreformet.
Skalle: Skallen skal være hvælvet med tydelig pandefure og fremtrædende nakkeknold. Skallens hud skal være glat, uden rynker.
Stop: Markeret.
Næse: Snuden skal være pigmenteret. Farve og styrke skal harmonere med pelsfarven.
Læber: Læberne skal være tætsluttende, stramme og mundvigene skal slutte tæt. Læbekanterne skal være helt pigmenterede. Pigmentet skal harmonisere med pelsfarven.
Kæber, bid: Begge kæber skal være symmetrisk udviklede og løbe sammen mod næsen. Saksebid. Et fuldtalligt tandsæt er ønskeligt.

Øjne: Øjnene skal være så mørke som muligt men harmonere med pelsfarven. De skal være middelstore, runde, let fremtrædende og sidde temmelig langt fra hinanden. Øjenkanterne skal slutte tæt og være pigmenterede.

Ører: Ørerne skal være placeret på skallens bagerste del og være højt og relativt bredt ansatte. De skal være trekantede, strunke, naturligt opretstående eller let hængende, hvilket tolereres, men ikke er ønskeligt. De skal ikke bæres lodret, men i en svag vinkel ud til siderne.

Hals: Halsen skal være tør, helt uden løst halsskind, ædelt bøjet og tilstrækkelig lang. Den skal harmonere med krop og hoved.

Krop: 
Ryglinie: Overlinien skal være lige og vandret.
Manke: Manken skal være svagt markeret.
Ryg: Ryggen skal være kort, vandret og lige.
Lændeparti: Lændepartiet skal være kort, slutte tæt til ryggen og have en flydende overgang til krydset.
Kryds: Krydset skal være let faldende og tilstrækkeligt langt.
Bryst: Brystet skal være ovalt i tværsnit og ikke være alt for bredt. Det skal udgøre 45-50 % af skulderhøjden.
Underlinie: Bugen skal være let optrukken. Overgangen til de optrukne sider skal være tydelig.
Hale: Halen skal være ansat i højde med ryggen og ikke række længere end til haserne. Den skal være kraftig ved haleroden og smalne ud mod spidsen. Halen skal bæres vandret eller let opadbøjet fra midten. Når hunden er i bevægelse bæres halen højere så den ligefrem kan danne en halvcirkel over ryggen.

Lemmer:
Forpart: 
Set forfra skal forbenene være lige og parallelle. Forbenene må ikke være for bredt stillede.
Skuldre : Skuldrene skal være vel muskuløse og ligge tæt mod brystkassen. Skulderbladene skal danne en ikke alt for stor vinkel mod overarmene
Albuer: Albuerne skal ligge korrekt og hverken være udad eller indaddrejede.
Underarme : Underarmene skal være lige og tilpas kraftige.
Mellemhånd : Mellemhånden skal forfra set være lige som en harmonisk fortsættelse af underarmen. Fra siden skal den være let skråtstillet og fast.
Forpoter: Forpoterne skal være ovale med korte, hvælvede tæer som ligger godt ind til hinanden. Kløerne skal være mørke.

Bagparti: Bagbenene skal være muskuløse, lige og parallelle. Set bagfra må de ikke være for bredt stillede.
Knæled: Knæleddene skal være velvinklede.
Haser: Haserne skal være velvinklede.
Bagpoter: Bagpoterne som forpoterne, men de må være lidt længere.

Bevægelser: Bevægelserne frem og tilbage skal være kraftfulde, parallelle, elastiske, lette og hurtige. Poterne må ikke slæbe langs jorden i bevægelse. Bagpoterne skal følge direkte i forpoternes spor.

Hud: Huden skal være tilstrækkelig stærk, glat og elastisk. Den skal ligge tæt til kroppen. Huden pigmentering skal harmonere med pelsfarven.

Pels: 
Hårlag:
1) Kort, glinsende, ligge tæt ind til kroppen og være tæt uden hårløse steder. På hovedet er pelsen normalt tyndere og kortere end på kroppen.
2) Halvlang med længere hårfaner på ører, lemmer og hale.
Farve: Sort med tantegning er den ønskværdige farve. Tegningerne skal være røde, mættede i farven, helst mørkerøde og skarpt afgrænsede. Tegningerne skal findes over øjnene, på kinderne, halsens underside, håndrødderne, poterne, indersiden af bagbenene og under haleroden. På brystet skal tegningen forme to ens, klart afgrænsede trekanter.
Øvrige farvevarianter indebærer en anden farve på krop, snude, hud og anden mæthed i øjnenes og tegningernes pigment. Generelt gælder det, at kraftigere pigmentering, uanset farve, er at foretrække.

Størrelse og vægt: Skulderhøjde: Ideel skulderhøjde 20-23 cm. Vægt: Idealvægt 2,6 kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra standarden er en fejl og skal bedømmes i forhold til graden af afvigelse.

  • Smal eller for lidt hvælvet skalle.
  • Uregelmæssig tandsætning, tungebid.
  • Let hvælvet ryg og lænd, ikke ret ryg.
  • Let udad eller indaddrejede poter.
  • Udbredt tantegning på hoved og bug; gulspættet bryst, sammenvokset tegning på brystet.
  • Overlæbernes pigmentering harmonerer ikke med pelsfarven.
  • En større hvid flade på brystet (over 1 cm2), enkelte hvide prikker på tæerne.
  • Sorte aftegninger på røde dyr.
  • Halen konstant oprullet eller liggende mod ryggen eller den ene side, lavt båret hale.
  • Længere krop i forbindelse med kortere ben.

Diskvalificerende fejl:

  • Fontanell.
  • Æbleformet hoved, dvs. næsepartiet udgør ikke 1/3 af hovedets totale længde.
  • Overbid eller underbid.
  • Ører som ligger tæt mod hovedet.
  • Kraftig hvælvet ryg og lænd.
  • Hårløse steder noget sted på kroppen.
  • Manglende mere end fire tænder (bortset fra P1 og M3), manglende to eller flere fortænder.
  • Tantegning manglende i hovedet på tantegnede individer.
  • Udbredt hvid tegning på brystet (over 4 cm2) og hvide tegninger på lemmerne.
  • Store sorte aftegninger på røde og gule individer.
  • Ekstremt frygtsom.
  • Aggressiv.
  • Skulderhøjde under 18 cm.
  • Skulderhøjde over 26 cm.

Nota bene: En hund kan ikke prisbelønnes, hvis den er aggressiv eller ekstrem sky eller hvis den har anatomiske fejl, som kan forventes at påvirke dens helbred og sundhed.
Testikler: Hos hanhunde skal begge testikler være fuldt udviklede og normalt beliggende i pungen.

Oversat efter bedste evne af Benny Steen Larsen.