Herpesvirusinfektion
Af: Avlsrådet Kamilla Jensen og Line Krestensen

Efter flere artikler fra den tjekkiske klub om sygdommen herpes, som skulle være i omløb i racen på lige fod med andre racer, opfordrer vi alle avlere/opdrættere til at læse denne artikel.
Herpesinfektion er en virusinfektion som først og fremmest rammer nyfødte hvalpe hårdt, og som i de fleste tilfælde har en dødelig udgang kort efter fødslen.
Herpesinfektion er tit en af årsagerne til tidlig hvalpedød. Hos voksne hunde kan sygdommen give en mild infektion i luftveje, øjne og kønsveje.
Herpesinfektion er en meget smitsom virus. Man ved ikke, hvor stor omfanget af herpesvirusinfektion er i racen endnu, da man i mange år har været uvist om sygdommen, men den tjekkiske klub arbejder på højtryk for at finde ud af, hvor virussen kommer fra.
Symptomerne på herpes hos nyfødte hvalpe?
Hvis hvalpene allerede efter et par timer viser symptomer på disse ting eller nægter at drikke mælk og har vejrtrækningsproblemer, bør man kontakte dyrlægen med det samme. I sjældne tilfælde kan symptomerne også først komme et par dage efter fødslen. Inkubationstiden er omkring 2-7 dage efter fødslen. Det er fordi, hvalpenes immunsystem er meget følsomt. Hos hvalpe smittet i livmoderen eller under fødslen er dødeligheden ofte 100 % indenfor de første få timer og op til ca. 3 uger efter fødslen.
- Nedstemthed
- Manglende lyst til at patte
- Klynken eller skrigen. Hvalpene er urolige
- Ubehag ved tryk på bugen
- Næseflåd
- Blødninger og/eller små blærer i slimhinderne, f.eks. munden
- Kramper
- Død inden for de første timer eller dage efter fødslen
Der findes ikke nogen helbredende behandling af inficerede hvalpe, men hvis dine nyfødte hvalpe bliver syge af herpesvirus, kan man give støttende behandling i form af:
- Antibiotika mod ledsagende infektioner
- Varme (39 grader). Grisevarmer anbefales.
- Væskebehandling
- Behandling med hyperimmun globulin for at styrke immunforsvaret
Men hvalpe, der overlever infektionen, kan ofte udvikle irreversible hjerneskader med vedvarende neurologiske symptomer som lammelser, blindhed og døvhed. Pas derfor også godt på dine hvalpe i den første uge efter fødslen. Overlevende hvalpe kan være smittebærere.
Symptomerne på herpes hos voksne hunde?
Smittede voksne hunde viser sjældent symptomer. I nogle tilfælde ses der infektion i kønsdele, forhud, slimhinder samt blærer, forstørrede lymfekirtler eller små blødninger. Voksne hunde kan være smittebærere hele livet. Reaktivering af virus kan ske i forbindelse med stress og anvendelsen af immunsuppresive midler.
- Mild luftvejsinfektion
- Hoste og næseflåd (kennelhoste)
- I kønsvejene og på kønsorganerne kan man se røde pletter, der skyldes småblødninger i slimhinden, og/eller små blærer
Diagnose
Hvis symptomerne konstateres, skal der tages en blodprøve med det samme, og en sammenlignende blodprøve 2-3 uger senere. Hvis hunden har herpesvirus, vil blodprøverne vise en stigning i mængden af antistoffer. Der findes ingen specifik behandling af herpesvirus hos hunde. Forebyggelse er nødvendig, hvis der opstår tilbagevendende problemer i en hundekennel eller på et hundeopdræt. Slimhindeinfektioner hos voksne hunde forsvinder hurtigt, men kan vende tilbage ved stress.

Smittede drægtige tæver
Smittes tæven under løbetiden eller i drægtighedsperioden kan det medfølge resorption af fostre, abort eller dødfødte hvalpe. Man kan give en vaccination til tæven én gang i perioden 1 uger før parring til én uge efter parring og igen 2 uger før fødsel (Eurican herpes 205, Merial – Serumlab.). Vaccination skal ske ved hver drægtighed, idet vaccinens virkningstid er forholdsvis kort (ca. 3 mdr.). Vaccination kan man søge om hos sin dyrlæge. Kun få udvalgte dyrlæger i Danmark ligger inde med vaccinen (Jersie Dyreklinik har specialiseret sig på området og ligger inde med vaccination. Adressen længere nede i teksten) Nogle af de tæver, der mister hele kuld efter en primær infektion, er i stand til at udvikle tilstrækkelig immunitet til at beskytte kommende kuld, mens andre kan fortsætte med at udvise fertilitetsproblemer. Tæver, der allerede er smittede, kan vaccineres.
Forebyggelse hos drægtige tæver
Drægtige tæver skal isoleres fra andre fremmende hunde 3 uger før til 3 uger efter fødslen, da hvalpenes immunsystem er følsomt. Stress niveauet skal nedsættes og omgivelserne omkring hvalpegården samt i gården holdes grundigt rene. Vaccination kan gives til tæver. Læs mere under ” Smittede drægtige tæver”.
Herpesvirus i din kennel
Hvis du har problemer med herpesvirus i din kennel, kan du forebygge sygdommen ved:
- Vaccination af drægtig tæve.
- Isolation af dyr, der har været syge eller har fået syge hvalpe.
- Undersøgelse af avlsdyr før parring
- Blodprøver af avlsdyr for at kortlægge problemets omfang i din kennel
- Griselampe til nyfødte hvalpe
Ølby Dyrehospital har specialiseret sig på området og ligger inde med vaccination. Har du yderligere spørgsmål, kan få råd og vejledning tlf. 70 25 02 02 eller påhjemmesiden. Artikel fra Ølby Dyrehospital.
Fagdyrlæge Nina Engelbrecht Dierss
Ølby Dyrehospital Aps
Ølbycenter 12
4600 Køge
Tlf: 70250202